Henrik Santana Martensen

10. februar - 19. marts 2001

"Henrik Santana Martensen er noget ef en nyromantiker. Hans superrealistiske motiver rækker lige fra små, fint udpens­lede stilleben til store landskaber, og han har en forkærlighed for sublime natur­motiver som bjerge, himmel og hav, lej­lig­hedsvis kontrasteret af nogle bitte­små menne­sker. Motiver, som går igen, er store sky­forma­tioner, der langsomt spredes af lyset og endeløse, grå hav­over­flader med tusindvis af krusede bølge­toppe.

Motiverne virker ikke dramatiske, dertil er stilen for saglig, men udstråler derimod en stille skønhed med mystiske undertoner..."

(Dansk Kunstnerleksikon Weilbach)

Henrik Santana Martensen siger selv om sine inspi­ra­tions­kilder:

"Som dansker er jeg vant til at være tæt på havet og have udsyn næsten uanset hvor i landet, jeg befinder mig. Følel­sen af at kunne se langt afspejler sig i mine billeder; selv på de helt små lærreder er det de store landskaber, jeg arbejder med.

Et af de steder, hvor der virkeligt er bredt udsyn, lav hori­sont og høj himmel, er Fanø. Et slaraffenland af motiver for en maler som mig. Et fantastisk lys, som skifter hele tiden - spejlinger af små krumbøjede mennesker, der nærmest går i vandet, og sandbanker i mærkelige mønstre, der for­an­drer sig i det uendelige.

Det er de store øjeblikke, skønheden, lyset, glæden ved at være til - det er det, der optager mig, og som jeg har med mig, når jeg maler mine billeder."