Adolf Meister"Alle tiders Gud" · 26. august - 9. oktober 2000 Om sine malerier fortæller Adolf Meister: " Jeg vil gerne male Gud... Det kan jeg ikke, men jeg prøver, fordi jeg har "set" Ham... i Ægyptens hieroglyffer, i mytologiens dyrebilleder, i antikkens og middelalderens symboler... Fortidens flere tusinde år gamle billeder skal også i fremtidens årtusinder tale om Gud... Symboler spiller en stor rolle i den kristne ikonografi, f.eks. indeholder et enkelt tegn en hel trosbekendelse. Symbolet for Kristus er - foruden korset - X-tegnet. Jeg har sporet dette tegn og har fundet det mange steder. Dyrekredsens vædder er i familie med Guds lam; det er vi i kirken fortrolige med, men at opsporingen skulle føre mig gennem den romersk-græske mytologi, helt tilbage til Ægyptens guder, havde jeg ikke drømt om. Derfor vrimler mine billeder med X-tegn og ægyptiske hieroglyffer, hvor dyremasker på menneskeskikkelser har deres egen hemmelighedsfulde charme... Hvorfor jeg også maler mennesker? Fordi jeg ved, at Gud ikke blot kan mødes i landskabet og i dyrene, men også og især i mennesker. I et ansigts landskab opdager jeg Guds spor." Vigtigste udstillinger de seneste 10 år::
Medlem af:
|
Udstilling 121 |