Seks kinesiske billedkunstnere7. oktober - 28. november 2011 Zhao Xi Ming er født 1940 i Kina i en gammel billedkunstnerfamilie. Efter at have trukket sig tilbage fra et hårdt arbejdsliv har han fået mere tid til sin kunst og har de senere år vundet mange priser og medaljer for sine værker. Han er i dag leder af Institut for Klassisk Kunst og Kaligrafi i Shendong Provinsen. "Efter jeg blev pensioneret, er jeg begyndt at fokusere specielt på billeder af ørne, og har udviklet min egen malestil", fortæller Zhao Xi Ming, som udstiller sammen med fem andre kinesiske billedkunstnere fra Shendong Provinsen. Luo Yue He finder ofte sine motiver i naturen og maler desuden kinesiske kvinder i traditionel klædedragt. Hans billeder karakteriseres især ved brugen af lys og skygge. Li Jian Guo er en yngre kunstner med speciale i traditionel penselmaling og kaligrafi. Han maler dog også klassisk figurativt og mere moderne, abstrakt. Yu Xiu Chun er især kendt for sine billeder af bambus i traditionel teknik. Hun maler endvidere billeder baseret på buddhistisk historie. Chen Jin Biao og Chen Jin Feng er søskende fra en familie med mange kunstnere. Storesøster Chen Jin Feng ynder at male blomster, specielt pæoner. Broderen Chen Jin Biao har specialiseret sig i kaligrafi og landskabsmalerier med blæk. |
Udstilling 181
|