Svend Aage TauscherMaleri · 21. januar - 28. februar 2011 "Det gode menneske fra Minefeltet" At blive æret af eftertiden gennem statuer og buster er normalt forbeholdt historieskabende personligheder. En undtagelse herfra er et vemodigt og hærget ansigt i bronze, som fra muren på Nikolaj Kirke i København siden 1988 har skuet ud over det travle liv i storbyens hjerte. Værket er af billedhugger Troels Lybecker, og er en vellignende gengivelse af Svend Aage Tauscher, en hjemløs vandrer, som levede i årene 1911-1982. Han berigede alle, han mødte, gennem sine malerier og digte og som en ofte surrealistisk samtalepartner. Galleri ved Kirken er glad for at kunne vise en side af Svend Aage Tauscher gennem denne udstilling af hans malerier. Udstillingen er blevet til i samarbejde med kunstneren Bent Riis. |
Udstilling 177
|