Adolf Meister

Maleri  ·  26. oktober 2020 - 11. januar 2021


Da landet tidligere på året lukkede ned pga. Covid-19, gik Adolf Meister, som mange andre, i frivillig isolation. Det blev en yderst produktiv periode, for indtryk fra Verdens begivenheder har altid været en vigtig inspi­ra­tion for hans malerkunst.

"Jeg betragter mit maleri som led i min spiritualitet. Det er reflektioner over oplevelser, der optager os alle i vor tid: Corona-pandemien, flygtningelejr Moria på Lesbos, krigen i Syrien, Black Lives Matter, mennesket i Guds skaberværk, Kirken og mennesker, som betyder meget for mig.

Nogle motiver er som ikoner, der er set af mange og ikke kan glemmes og kan bruges som intentioner i vores bønsliv. Udstillingen vil opfordre til eftertanke og forbøn. Velkommen!"

Adolf Meister viser også ved denne udstilling nogle af sine modeller af kirker i vor tid, som har været tema i billedmeditationer sammen med en gruppe inte­res­se­rede. Aktuelt er det modeller af moderne danske kirker.

Overskud fra salg ved udstillingen vil blive sendt til Cari­tas Danmarks flygtningehjælp.

Pga. coronasituationen er der ikke fernisering til ud­stil­lingen, men du kan møde Adolf Meister i Galleriet alle mandage kl. 16-17.


 Hjemmeside:   www.adolfmeister.dk

Udstilling 217